Dagpleje

Dagplejen i Fjelstrup består af 3 dagplejere, Marianne, Cecilie og Jeanette. Vi bor alle centralt i Fjelstrup.
Dagplejen er et lille, trygt og hjemligt miljø. Vi har hver har 4 – 5 børn hvor af det 5 barn er et gæstebarn, i alderen 0-3 år. Vi er en god tætknyttet gruppe. Vi ses ofte både til leg i haverne hos hinanden og gåture til oplevelser i nærområdet.

Vi har et godt samarbejde med Børneunivers Nord Fjelstrup. Vi tager på besøg én gang i ugen. Dette er rigtig godt for børnene. De ser både gamle venner fra dagplejen og skaber nye bekendtskaber. Børneunivers Nord Fjelstrup tilbyder gæsteplads ved ferie og sygdom.

Vi har fra 1. september – 1 maj fælles heldagslegestue hvor vi åbner og tager i mod børnene i hallens faciliteter. Her tilberedes i fællesskab et varmt måltid til frokost.

Fra 1 maj – 1 september går vi på besøg i haverne hos hinanden.

Den sidste onsdag i måneden fra kl. 9-10.30, er der åben legestue. Der kan forældre sammen med sit barn komme og opleve vores hverdag. Dette foregår i hallens faciliteter. Kontakt os gerne for mere information.

Kontakt

Jeanette Holtz Pedersen
51267864